x

Varen er lagt i kurven

Presse skrev

Anmeldelser og artikler - romanen ”Under landet”

"Vitus' sproglige talent er ubestrideligt" Søren Staal Balslev
Vi har haft fornøjelsen af at få bogen anmeldt af én af landets skarpeste kulturkritikere Søren staal Balslev.
Der er ingen tvivl om, at bogen gjorde stort indtryk på ham. Han skriver bl.a. "Denne signatur blev urolig på første side, fik kvalme på side 20 og fra side 50 var det en viljeskamp". Balslev lægger ud med: "Sjældent har en debutroman været så gennemført ond."
Indsigten i miljøet og detaljegraden rykker også i ham: "Fortællingen føles forbandet sand", skriver han og fortsætter senere i teksten, "Under alle omstændigheder er Vitus' sproglige talent ubestrideligt."

Mens Søren læste bogen, skrev han følgende tweet: "Sidder og læser Lone Vitus. Jøsses, hvilket talent for modbydelige karakterskildringer." 

Vi takker for de fine ord og glæder os over at kunne ruske lidt op i kultureliten.

Læs hele anmeldelsen på weekendavisen. OBS kræver adgang.
Det er en rystende bog - Jens Henneberg
 
Jens Henneberg var den første, der kastede sig over Under landet og havde hurtigt en anmeldelse i NORDJYSKE stiftstidende. Jens gav den 4 flotte stjerner ud af seks. Vi takker selvfølgelig herfra.

Det er desværre ikke muligt at læse anmeldelsen på nettet. 
 
 
 
Det er ’Berlinerpoplerne’ tilsat to liter dysfunktionalitet og en knivspids normalitet - Gitte Buur Rasmussen
Vi fik en fantastisk anmeldelse af Gitte Buur Rasmussen på litteratursiden.dk. Det er siden, hvor alle litteraturinteresserede samles med de danske folkebiblioteker som grundpille - stedet hvor bibliotikarer, forfattere og læsere mødes.
 
Gitte er bl.a. "pænt imponeret over den gennemførte stil, synes den holder 100 procent.", og sammenligner Under landet med "Berlinerpoplerne tilsat to liter dysfunktionalitet og en knivspids normalitet." 
 
Hun afslører også, at der ligger en naturlig skepsis overfor værker fra selvudgivere, men ender med at få gjort alle sine forbehold til skamme og slutter med at skrive: "Det er en meget stilsikker debut, vi har med at gøre her, som jeg inderligt håber får et stort publikum."
 
Tak til Gitte Buur Rasmussen for de pæne ord! 


Læs hele anmeldelsen her

 

 

Vitus er en stilsikker fortæller

Alt for damerne gav Under landet 4 ud af 6 stjerner og skrev b.la. "Vitus er en stilsikker fortæller, der selv er landmand og ved præcis, hvilke termer og knapper, der giver troværdighed og dybde" Vi takker Anna Pia Holmegaard for anmeldelsen og de fine stjerner

Læs hele anmeldelsen her.



 

Forfatter Henning Mortensen fortæller om Under landet

En bazooka af en roman og en meget stærk oplevelse

“Historien får filmen ”Fargo” til at ligne en børnefilm.
Via Åges monumentale selvbedrag og løgne rejser ”Under landet” sig som en skamstøtte over den mest ækle og mest faretruende industrialiserede del af dansk landbrug i dag.
Som Åge efterhånden opruller sine teorier om dyrehold, om sociale, økonomiske, seksuelle forhold, rystes læseren ikke blot over brutaliteten, men faktisk endnu mere over, at der er tale om en overbevisende ”logisk” og fuldkommen sammenhængende livs- og verdensfilosofi.
Man har ikke før læst en fuldstændig præcist formuleret totaldemonstration af en sådan menneske- og samfundsopfattelse i en nyere dansk roman.
Romanen har sin vældige styrke, fordi den dybest set kommer til at handle om meget mere end mishandling af svin. Den bringer os tæt på det farligt overbevisende i nogle af de værste politiske bevægelser i det 20. århundrede, rædslernes millennium, menneskehedens værste tid, hvor mord på mennesker blev industrialiseret og planlagt af bureaukrater.
En bazooka af en roman og en meget stærk oplevelse.”

Af Henning Mortensen, forfatter

 

 

 

Flere anmelderne av boken skriver om en dysfunksjonell familie. Men det går dypere! Kari Gåsvatn - journalist Nationen.no

Danske Lone Vitus går i sin skjønnlitterære debut «Under landet» under huden på svineprodusenten Åge. Romanen har fått strålende kritikker i nabolandet. Den foregår på flere plan. Grisegården er rammen rundt en familiehistorie. Fasaden er i orden. Men uhyggesfølelsen vokser gradvis i magen på den som leser: Her er det noe som ikke stemmer.

Bak den ytre prektigheten skjuler det seg en dyster verden med misbruk og undertrykkelse. Flere anmelderne av boken skriver om en dysfunksjonell familie. Men det går dypere. Gjennom Åges fortelling og tanker avsløres gradvis et skremmende menneskesyn. Hovedpersonene definerer seg selv som sterke ved å tråkke på andre. Og i deres verden gjelder den sterkestes rett.

Det er for enkelt å si at monsterdrift er et resultat av at hovedpersonene er følelsesmessige monstre. Eller omvendt, at de blir slik i konkurransen om å bli størst. Åge og moren er romanfigurer, de er fiksjon og satt på spissen. De illustrerer både samfunnstrender og stor menneskelig svikt. Holdninger som går igjen i alle bransjer. De fleste vil påstå at de gjør det nødvendige, selv når de går over lik for å bli konkurransedyktig.

Læs hele artiklen her.


 

 

Johs. Thomsen - klassisk filolog anmelder bogen

Det er en uhyrlig bog, djævelsk komponeret i ét dybt åndedrag.

Åge er fortæller, – eller snarere ”fortænker”, for som læser sidder man nærmest sammen med forfatteren placeret i Åges hoved – jeg vægrer mig ved at sige hjerne – og følger hans liv gennem hans øjne, der styres af den mentale pandelampe, hans mor er for ham.

”Mor er den bedste i verden”, ville Åge kunne skrive under på og tilføje: ” – i enhver henseende!” og det varer ikke længe inden man opdager, at sådanne diabolske tilføjelser er forfatterens specialitet.

Lone Vitus har begået en bog, hvor der er usædvanlig fin sammenhæng mellem form og indhold, og hun har en uhyggelig indsigt i moderne svinefabrikation.

Læs hele anmeldelsen her.

Johs. Thomsen - klassisk filolog

 

 

Forfatter Morten Ellemose fortæller om Under landet

Under Landet er på en og samme tid fængslende og frastødende.
Hele vejen blomstrer sproget og det uhyggelige indhold til trods, er der masser af humor i bogen. Sætninger og situationer som trækker på smilebåndet. Men så stivner smilet, båndet lægges om halsen og Lone strammer til. Med indsigtsfulde observationer.
 
Bogen er fortættet og mættet i sin skrivestil. Næsten som et langstrakt digt. Og med uhyggelige pointer, som vel at mærke ikke serveres på et sølvfad med løftet pegefinger. Under Landet bliver aldrig en moralprædiken om konventionelt landbrugs forfald eller menneskelige morads. Det er slet og ret en helt ufattelig barsk familiekrønike sat i rammerne af en svinestald.
 
Under Landet er på en og samme tid fængslende og frastødende. Der er hyggelig æblekage til kaffen. Og døde smågrise i stalden. Overgreb serveret som kærtegn.

Læs hele anmeldelsen her.
 
 
 

Forlangsdirektøren fortæller om Under landet

“Jeg er stadig meget i tvivl om, hvad det er med den bog. Hvorfor den appellerer sådan til at læse videre. Det er en hård og barsk fortælling, der tager fat i emner, som ingen egentligt bryder sig om at kende til, og da slet ikke at læse om, men på en måde der trækker en, nærmest tvinger en til at læse en side mere. De menneskelige beskrivelser, de menneskelige karakterer, de menneskelige træk og drifter kravler op under huden på læseren og sammen med undren, afsky, endda væmmelse sidder man pludselig og indser, hvad der driver mennesker, menneskets natur eller om ikke andet visse menneskers natur og forkvaklede syn på rigtigt og forkert – to temaer der i den grad sættes på prøve i denne historie.”

Af Søren Sørøver, kaptajn for det hele

Dankort Visa Dankort
Indkøbskurv: 0 produkter Vis kurv Handelsbetingelser